Kirkerne / Vindeby kirkes historie

Vindeby kirkes historie

Kirken var i katolsk tid viet til Sct. Andreas. Præsterækketavlens oplysninger om dens opførelse i 1377 er fejlagtige, allerede af den grund, at den sammesteds siges at være opført efter bevilling af ærkebiskop Karl, men denne var indehaver af sædet i Lund i årene 1325-1334. Der kendes to ærkebiskoppelige afladsbreve til kirken udstedt i henholdsvis 1469 og 1505., af hvilke det sidstnævnte tilsagde dem syndsforladelse, som med gaver bidrog til at udsmykke kirken. Tårnet siges opført ved hjælp af de midler, der indkom som følge af dette brev. Vindeby kirke var allerede før Reformationen under kronen og det vedblev den med at være indtil 1689 hvor Helmuth Otto von Wintersfeld, indehaver af baroniet Vintersborg overtog skøddet. 1690-1816 var den annekteret Købelev kirke. Efter flere forskellige ejere overgik Vindeby kirke til selveje 1. juli 1924. Efter oplysning på præstetavlen var kirken bandlyst i 1400´erne på grund af et drab som kirkeværgen havde begået i våbenhuset – det nuværende kapel.

Kirken ligger sydøstligt i byen på fladt terræn. Præstegården, som nu benyttes som sognegård, støder på vestsiden op til kirkegården, der er udvidet mod nord. De andre sider har kampestensdiger, på sydsiden væsentlig af utilhugne sten, ellers kløvede. Kirken består af romansk kor og skib, der er nøje beslægtet med Nordlunde, samt gotisk tårn og våbenhus, opført af røde munkesten. I dag fremstår kirken hvidkalket med rødt tegltag. Skibet havde oprindelig to portaler. De er tilmurede. Inde i ligkapellet ses den tilmurede sydportal (mandsdøren), og på skibets udvendige nordmur ses den tilmurede nordportal (kvindedøren) i fremspring. Kalkmalerier:

 

I koret er der fundet en del kalkmalerier, antagelig fra første halvdel af 1300 årene. Kalkmalerierne er afdækket i en periode fra 1938 og til en gang i 70´erne. På grund af den dårlige stand er de fleste dækket til igen. På skibets nordvæg er bevaret to kalkmalerier. Også i koret er der bevaret fragmenter af kalkmalerier, som i øvrigt fortsætter oppe over det indbyggede krydshvælv. Det øverste motiv på skibets nordvæg er Skabelsen. Man kan øjne Gud og nogle af dyrene.
Nederst er motivet Mariæ Bebudelse i en udformning, som er både sjælden og interessant: På Guds ånde, formet som strenge, ligger et lille barn. Duen (Helligåndens symbol) bevæger sig fra barnet ned til Jomfru Maria med budskabet om, at hun er udvalgt til at føde Guds søn.

Altertavle:

Altertavlen er et træskærerarbejde i barok og stammer fra omkring 1684. Motivet i midterfeltet er nadveren. Øverst på tavlen kan man se Kristus med jordkuglen. I siderne ser man evangelisterne med deres symboler( Matthæus: engel, Markus: løve, Lukas: okse, Johannes: ørn).

 

Alterkalken:

 Alterkalken er lueforgyldt sølv er fra omkring 1350. den er, som indskriften på den fortæller købt fra Utterslev kirke i 1787. Disken stammer fra samme tid.

 

 

Døbefonten:

 Døbefonten er senromansk gotlandsk arbejde. Den har en særpræget keglestubformet fod med 4 fremspringende ”tæer”. Dåbsfadet er af kobber og prydes i bunden af en løve. Fadet er fra omkring 1675.

Håndklædeholderen: Håndklædeholderen over døbefonten er fra 1800 – tallet.

Prædikestolen:

Prædikestolen er i renæssance fra 1602 og er antageligt et arbejde fra Næstved-snedkeren Abel Schrøder den Ældres værksted. Prædikestolen består af 4 fag, og i hvert fag står en evangelistfigur.

 

Orgelet: Orgelet, der er bygget af Conrad Christiansen, er indviet i 1978. Orgelet har 6 stemmer i manual eo en stemme i pedal samt manualkobling. Denne opbygning samt det fine stemmevalg muliggør et meget varieret og bredt orgelprogram.

Præsterækketavler: På skibets sydvæg hænger to præsterækketavler. Den ældste tavle, der er ophængt i 1686, giver historiske oplysninger om kirken, hvoraf nogle imidlertid anses som før nævnt for at være ukorrekte. Tavlen fortæller om præsterne indtil 1690. Den anden tavle er ophængt i 1936, 400-året for reformationens indførelse i Danmark. Den fører præsterækken videre fra 1690 indtil vore dage.

Nederlandsk fløjaltertavle:

Kirkeskib: Kirkeskibet, der bærer navnet Galatea, er et tremastet orlogsfartøj fra 1860. i 1926 er rigningen blevet fornyet af en Onsevigfisker.

Epitafier: I kirken er opsat 4 epitafier, to på korets vægge og to på våbenhusets vægge. Epitafierne, der daterer sig fra slutningen af 1600-tallet, er opsat til minde om en af Vindeby årds ejere, to af sognets præster og deres hustruer, og en mand, dennes hustru og hendes anden mand, som var kirkeværge.

Mindetavle: Udvendig, på østmuren af det gamle våbenhus (det nuværende kapel) hænger en mindetavle med inskription over Frederik Jørgensen, der levede i Vindeby i tiden 1780-1853. Han gjorde sig især bemærket gennem sin store indsats for at forbedre husmændenes kår.

Gipsbuste: På den nordlige støttepille i våbenhuset står en gipsbuste af biskop Rasmus Møller, der var sognepræst i Købelev og Vindeby 1802-31 senere Biskop.

Pengeblok: I våbenhuset, til venstre for døren ind til skibet, står en jernbunden pengeblok af træ fra 1700-tallet.

Kirkeklokker:

 

Billederne på denne side er taget af Kurt Bisbjerg.