Kirkelige handlinger / Konfirmation
Efterlysning!
Ligger du inde med dit konfirmandbilled og ønsker at donere det til menigheden, så kontakt sognepræsten. Vi er igang med at samle så mange årgange så muligt til ophæng på væggene i Vindeby præstegård

Konfirmation

 

Konfirmation betyder bekræftelse

Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

Konfirmationsforberedelse

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”. Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro, og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål.

Vil du konfirmeres?
Så skal du kontakte sognepræsten sammen med dine forældre.
Undervisningen foregår (som noget nyt) primært sammen med din skoleklasse, som flere præster samarbejder om at undervise.
 
I Købelev og Vindeby sogne er der altid konfirmation den sidste søndag i april måned. I 2020 er det den 26. april.
 I Utterslev-Herredskirke-Løjtofte sogn er det enten Bededag eller Kristi Himmelfart.
I 2020 er det henholdsvis den 8. maj og den 21.maj.